KØKKENKURSUS

Giv dig selv et motiverende pusterum og en portion inspiration tilsat uundværlige metoder og fif, der gør det sjovere at skrive til hverdag.

Længes du efter at skrue op for kreativiteten og sætte fut i fortælleglæden? Trænger du til et åndehul med plads til at lege og eksperimentere uden at skulle producere noget til klokken 17?

Så nap en dag eller flere i mit køkken på Saksild Strand.

Uanset hvilken workshop fra køkkenpaletten, du vælger, er fokus på dig og din proces. Målet er at hjælpe dig i tættere kontakt med din kreativitet, arbejde i flow, pirke til passionen og gøre dig til en endnu stærkere og mere original formidler. Lige meget om I sidder fire rundt om køkkenbordet, eller det er 1:1, er dagen tilpasset dit behov. Vi arbejder med dit eget udvalgte materiale, så det bliver max meningsfuldt og brugbart.

En dag i mit køkken indeholder altid walk & talk og dét, jeg kalder stillegang. Som regel en time til halvanden, hvor vi runder havet. I sommerhalvåret kan vi tage flere øvelser med ud i det fri. Selvfølgelig altid tilpasset de mennesker, der er i køkkenet netop den dag.

Jeg har haft vores lille redaktion på et køkkenkursus hos Tina Andersen. Og vi var mere end tilfredse med det. Dels er Tina en struktureret underviser, der har styr på sit stof og forstår at formidle det. Dels gav køkkenkurset hjemme hos hende en dejlig afslappet stemning, og gjorde kurset enormt hyggeligt og effektivt. Jeg giver mine bedste anbefalinger.” 

Malene Petersen, redaktør DR 

”Jeg kan varmt anbefale Tinas køkkenkursus. Hos Tina finder man sig selv i selskab med en underviser med et skarpt blik for både det lille ord og helheden. Dertil er hun et varmt og  rart menneske, der brænder for det skrevne ord, journalistikken og kreativiteten. Jeg har fået nye input til at blive skarpere på min egen fortælling… Kurset har sat gang i nye ideer og er en mulighed for at træde et skridt tilbage og genfinde glæden ved at skrive og berette. Vi mødtes i Tinas køkken, og dagen omfattede også en god gåtur – en skøn personlig og givtig kursusform fremfor undervisningslokale!”

Lise Nørgaard, JydskeVestkysten

Hej, det er mig, der er Tina

Jeg er særlig god til at vække kreativiteten i dig og spotte dit behov, så fokus er dér, hvor vi sammen kan løfte dig til next level – uanset hvor du er  arbejdsprocessen.
Jeg kobler min ekspertise i (journalistiske) fortællinger og kreative flows med min stærke intuition og evne til at få os til at være tilstede i nuet. Og så trækker jeg på +20 års erfaring som underviser og skrivecoach i mediebranchen.

KØKKENKURSER

BLIV KREATIV MED VILJE

Længes du efter at være mere kreativ? Har du lyst til at bryde rutinen og gøre tingene på andre måder? Lyder det fedt at arbejde og skrive i flow?

Så kig forbi mit køkken og skru op for din kreativitet.

Selve historien og budskabet er vigtigst, og det første, der falder dig ind, er sjældent originalt. Derfor er det meningsfuldt og ovenikøbet sjovt at arbejde i kreative flows og gøre idéudvikling til en leg renset for vurderinger. Kom og få fingrene i processen. Bliv mere original. Det virker.

Kurset tuner ind på kreativitet, flow, idéudvikling og måder at tænke i journalistiske fortællinger på. Fokus er på dig og din proces i en ramme, der bryder radikalt med kontor og klasselokale: mit køkken på Saksild Strand, max fem deltagere. Og vi lader naturen, walk & talk og stillegang langs havet hjælpe til at med at skrue op for kreativiteten.

Du får:
– værktøj til og træning i at skrue op for din kreativitet.
– konkrete spilleregler, der hjælper med at skabe rum for kreativitet og flow.
– træning i at idéudvikle metodisk.
– mulighed for at arbejde med dine egne ideer.

Forud:
Du vil blive bedt om at sende løse ideer eller emner forud for kurset, som du kan arbejde videre med på dagen. Undervisningen tager i vid udstrækning udgangspunkt i dine og de andre deltageres egne eksempler. Desuden bliver du bedt om at læse lidt tekst samt lave en kort præsentation af dig selv og dine forventninger til kurset. Du modtager en mail et par uger forud for kurset.

‘Bliv kreativ med vilje’ er første  modul i en pakke bestående af 5 x 1 dag på Saksild Strand. Kurset kan købes alene eller med et eller flere af de andre. Kurset er med fuld forplejning.

Næste ’Bliv kreativ med vilje’:
8. september 22
Sted: Strandfarmen, Saksild Strand
Tid: 10.00 -17.00 – ankomst fra 9.30
Antal deltagere: max 5
Pris: 4.000,- eksklusive moms

Tilmelding: ’Bliv kreativ med vilje’ er for alle, men kurset er udbudt via Mediernes Efteruddannelse (ME), og alle kan tilmelde sig der via den konkrete kursusbeskrivelse. Tilmeldingen åbner mandag den 23. maj

Jeg holder også dette og andre køkkenkurser udenom ME, når det passer dig og mig. Kontakt mig her

HOLD KÆFT, OBSERVÉR OG SPØRG SENERE

Får du ikke altid det rigtige på blokken? Savner du nogle gange lidt spræl og dybde? Har du lyst til at udvide interviewpaletten og blive en endnu bedre interviewer?

Dette kursus tuner ind på, hvordan du interviewer, så der kommer fortællende journalistik ud af det. Så du kan skrive i scener og inddrage tanker og følelser. Og så du kan arbejde med vendepunkter, milepæle, menneskers drivkraft og tænke i struktur fra start. Og så du kan male
sigende detaljer eller dialog, der rækker langt ud over den konkrete handling.

Hvorfor? Fordi vi har brug for fortællinger. Og fordi det er en nøgle til at fange modtagerens opmærksomhed og engagement.

I mit køkken på Saksild Strand forbereder vi mål og interviewrunder. Interviewer og spørger ind til scene, tanke, følelse og handling. Og vi taler om at bruge observation som metode og om at holde kæft, lytte og spørge senere.

Fokus er på dig og din arbejdsproces, og vi lader naturen, walk & talk og stillegang langs havet hjælpe til at med at skrue op for kreativiteten.

Bliv en endnu bedre interviewer. Brug din intuition. Lyt mere. Spørg bedre.

Du får:
– interviewteknikker til fortællende journalistik.
– træning i at arbejde med interviewmål og -runder.
– træning i at interviewe til fortælling.
– kendskab til at tænke struktur på historien ind fra start.
– fornemmelse for at bruge observation som metode.

Jeg garanterer at kurser i mit køkken bliver gennemført. Du risikerer altså ikke, at jeg aflyser på grund af for få deltagere.

‘Hold kæft, observér og spørg senere’ er andet modul i en pakke bestående af 5 x 1 dag på Saksild Strand. Kurset kan købes alene eller med et eller flere af de andre.

’Hold kæft, observér og spørg senere’ 2022:
22. februar 22 UDSOLGT

21. september 22
Sted: Strandfarmen, Saksild Strand
Tid: 10.00 – 17.00 – ankomst fra 9.30
Antal deltagere: max 5
Pris: 4.000,- eksklusive moms
Tilmelding: ’Hold kæft, observér og spørg senere’ er for alle, og tilmeldingen er denne gang åben direkte hos AndersensBureau. Send en besked her, så kontakter jeg dig. Jeg holder også dette og andre køkkenkurser, når det passer dig og mig.

Hvis du er medarbejder på en medievirksomhed, der er medlem af Pressens uddannelsesfond kan dette og andre kurser bookes som virksomhedskursus med 1.350 kroner i PU-støtte pr. deltager i resten af 2022. Du kan også på almindelig individuel vis søge støtte hos PU.

LÆR AT SKRIVE I SCENER 

Hvorfor overhovedet skrive i scener? Hvad er en scene egentlig? Og hvordan forvandler man et citat til scene?

Kom og nørd scener på Saksild Strand. Få ind under huden, hvad en scene egentlig vil sige. Forstå forskellen på referat og scene. Fornem forskellen på scener, der folder sig ud i real tid, og på sigende detaljer, der på få linjer skaber et præcist, stærkt og fortættet billede af et længere tidsforløb.

Scener er essentielle i fortællende journalistik, fordi vi vil have handlingsforløbet til at udspille sig for læsernes indre biograf. Scener vil også give de fleste hverdagshistorier et løft og et pift liv og nærvær.

På dette køkkenkursus arbejder du med at folde scener ud og fortætte skelsættende øjeblikke, der ikke rummer handling. Vi zoomer også ind i på scene-eksempler udefra og reflekterer over, hvad der virker og hvorfor. Og vi lader naturen, walk & talk og stillegang langs havet hjælpe til med at
skrue op for kreativiteten. Du leger, eksperimenterer og er bedre til at skrive i scener, når du forlader mit køkken.

Du får:
– træning i at skrive scener.
– træning i at bruge dialog.
– viden om panoramisk og scenisk fremstilling.
– Inspiration til at tage hjem og lege videre
– forudsætninger for at skrive den gode scene.

Jeg garanterer at kurser i mit køkken bliver gennemført. Du risikerer altså ikke, at jeg aflyser på grund af for få
deltagere.

Forud:
Du vil blive bedt om at sende tekst eller andet materiale forud for kurset, som du kan arbejde videre med på dagen. Samtidig vil undervisningen i vid udstrækning tage udgangspunkt i dine og de andre deltageres egne eksempler. Desuden bliver du bedt om at læse lidt tekster samt lave en
kort præsentation af dig selv og dine forventninger til kurset. Du modtager en mail et par uger forud for kurset.

Lær at skrive i scener er tredje modul i en pakke bestående af 5 x 1 dag på Saksild Strand. Kurset kan købes alene eller med et eller flere af de andre. Kurset er med fuld forplejning.

’Lær at skrive i scener’ 2022:
23. marts 22 UDSOLGT
30. marts 22 EKSTRA kursus
13. oktober 22
Sted: Strandfarmen, Saksild Strand
Tid: 10.00 – 17.00 – ankomst fra 9.30
Antal deltagere: max 5
Pris: 4.000,- eksklusive moms

Tilmelding: ’Lær at skrive i scener’ er for alle, men kurset er udbudt via Mediernes Efteruddannelse, og alle kan tilmelde sig dér via den konkrete kursusbeskrivelse. Tilmeldingen åbner mandag den 23. maj. 

Jeg holder også dette og andre køkkenkurser udenom ME, når det passer dig og mig. Kontakt mig her

FORTÆL SÅ LÆSEREN BLIVER HÆNGENDE

Længes du efter at fortælle dine historier, så læseren bare må læse videre og videre? Savner du variation, i måden du bygger dine tekster op på? Har du lyst til at arbejde med fremdriften i dine historier?

Dette kursus fokuserer på, hvordan du bygger dine tekster op. Vi storflirter med fortællingen og leger med fortællemodeller og plot, mens vi konkret arbejder med at strukturere din medbragte historie på en ny måde. Og vi ser på, hvilken forskel det gør for vinkling, fremdrift og den røde tråd.

Vi tuner særligt ind på fremdriften i historien. For det rækker ikke at finde den gode historie, skrive i scener og fange sigende detaljer. Hvis du vil fastholde læseren, skal du også overordnet vide, hvad historien i virkeligheden handler om, hvad der skal med og i hvilken rækkefølge, du vil
fortælle det i. Du må bygge teksten op på en måde, der giver læseren lyst til at blive ved med at læse.

Lyder det fedt?

Så kom med på en anderledes kursusdag fjernt fra kontor og klasselokale, hvor vi, henover mit køkkenbord på Saksild Strand, sammen får struktur på din tekst og skruer op for kreativiteten. Stillegang langs havet er en naturlig del af den kreative proces.  

Du får:
– træning i at plotte din historie.
– træning i at få god struktur på teksten.
– kendskab til fortællemodeller
– træning i at arbejde med fremdrift i historien. 

Forud:
Du vil blive bedt om at sende artikler eller andet materiale forud for kurset, som du kan arbejde videre med på dagen. Undervisningen i vid udstrækning tage udgangspunkt i dine og de andre deltageres egne eksempler. Desuden bliver du bedt om at læse nogle tekster samt lave en kort præsentation af dig selv og dine forventninger til kurset. Du modtager en mail et par uger forud for kurset.

Fortæl så læseren bliver hængende er fjerde  modul i en pakke bestående af 5 x 1 dag på Saksild Strand. Kurset kan købes alene eller med et eller flere af de andre. Kurset er med fuld forplejning.

’Fortæl så læseren bliver hængende’ 2022
1. november 22
Sted: Strandfarmen, Saksild Strand
Tid:  10.00 -17.00 – ankomst fra 9.30
Antal deltagere: max 5
Pris: 4.000,- eksklusive moms

Tilmelding: ’Fortæl så læseren bliver hængende’ er for alle, men kurset er udbudt via Mediernes Efteruddannelse, og alle kan tilmelde sig dér 

Jeg holder også dette og andre køkkenkurser udenom ME, når det passer dig og mig. Kontakt mig her

FÅ LIV I SPROG OG TEKST

Savner du at sprudle sprogligt? Har du lyst til at skrue op for sanserne og give sproget en dags fokus?

Nogle gange bliver sproget bare lidt livløst, og der går ensartet leverpostej i teksten. Den gode nyhed er, at der ikke skal mere end en dag og en smule passioneret opmærksomhed til at løfte din sproglige spændstighed og lægge en motiveret plan for at plante nye, realistiske vaner i hverdagen.

Så hvad venter du på?

Forær dig selv en anderledes kursusdag fjernt fra kontor og klasselokale, hvor vi henover mit køkkenbord på Saksild Strand sammen vækker sanserne og skruer op for kreativiteten. Vi flirter med fortællingen og snuser til scener, fascinerende fakta, dialog, karakterer og sigende detaljer,
men hovedfokus er på sproget. Vi eksperimenterer og leger med sproget og teksten uden at skulle nå noget bestemt.

Kurset stiller skarpt på at få sproget til at leve og få liv i teksten. Fokus er på dig og din tekst, og gennem skriveøvelser tuner vi din sproglige spændstighed. Og vi lader naturen, walk & talk og stillegang langs havet hjælpe til at med at skrue op for kreativiteten.

Du får:
– skærpet din sproglige bevidsthed
– træning i at bruge sanserne
– træning i at få sproget til at leve
– mulighed for at arbejde med dit eget materiale
– nerve, nærvær og ny motivation
– forudsætninger for at få sproget til at leve Jeg garanterer at kurser i mit køkken bliver gennemført. Du risikerer altså ikke, at jeg aflyser på grund af for få deltagere.

Forud:
Du vil blive bedt om at sende tekst eller andet materiale forud for kurset, som du kan arbejde videre med på dagen. Undervisningen vil i vid udstrækning tage udgangspunkt i dine og de andre deltageres egne eksempler. Desuden bliver du bedt om at læse lidt tekst samt lave en kort
præsentation af dig selv og dine forventninger til kurset. Du modtager en mail et par uger forud for kurset.

Få liv i sprog og tekst er femte modul i en pakke bestående af 5 x 1 dag på Saksild Strand. Kurset kan købes alene eller med et eller flere af de andre.
Kurset er med fuld forplejning.

Få liv i sprog og tekst’ 2022:
9. februar 22
24. november 22
Sted: Strandfarmen, Saksild Strand
Tid: 10.00 -17.00 – ankomst fra 9.30
Antal deltagere: max 5
Pris: 4.000,- eksklusive moms
Tilmelding: ’Få liv i sprog og tekst’ er for alle, men kurset er udbudt via Mediernes Efteruddannelse, og alle kan tilmelde sig dér via den konkrete kursusbeskrivelse.

Tilmeldingen åbner mandag den 23. maj. 
Jeg holder også dette og andre køkkenkurser udenom ME, når det passer dig og mig. Kontakt mig her

KØKKENKURSUS 1:1

Har du en bog i maven eller en halvfærdig novelle i skuffen? Vil du gerne gå i dybden med et enkelt greb på tomandshånd? Eller er dit behov måske at se indad og arbejde med din egen helterejse?

Med 1:1 i mit køkken får du præcis dét fokus, du har allermest brug for – og lyst til. Og du har min fulde opmærksomhed for dig selv. That’s the beauty of it. Når jeg laver én til én arbejder vi enten med fiktion eller journalistik eller ser indad.

Det kan være et 1:1 forløb, hvor vi kommer igennem hele den kreative arbejdsproces. Det kan være en enkelt dag i køkkenet med fokus på fx karakterudvikling eller på plot og struktur eller på at skrive den god scene. Det kan være romaner, børnebøger, journalistiske fortællinger eller måske en rejse indad med fokus på personlig udvikling. Din egen helterejse.

Både indad og udad trækker jeg på fortællingens kraft og magi. Fordi den hjælper os med at forstå verden og skabe mening i kaos. Den hjælper os med at blive klogere på livet og på os selv. I fiktion og i virkelige fortællinger. Og på vores personlige helterejser, som vi rejser ud på igen og igen livet igennem, uanset om vi er bevidste om det eller ej.

Du vil få nogle øvelser og/eller skulle sende mig noget materiale forud for kurset.

Sted: Strandfarmen, Saksild Strand
Tid: 10.00 -17.00 – ankomst fra 9.30
Pris: 10.000,- eksklusive moms
Tilmelding: Skriv til mig her, så kontakter jeg dig.

Online-skrivehulen

ONLINE-SKRIVEHULEN

Tag dynen med i sofaen en tidlig morgen. Eller sæt dig med et glas kølig Gewurtzraminer, når resten af huset er gået til ro. Bliv dygtigere i dit eget tempo præcis når det passer dig.

Skriveretreat

SKRIVERETREAT

Det er inden for rækkevidde. Otte dage i Grækenland eller på La Gomera. Et mini-retreat tre dage på badehotel i Danmark eller let’s go crazy og nappe 14 dage på Bali, Borneo eller Bornholm.

Walkabout

WALKABOUT

Trænger du til en pause tilsat et strejf eventyr? Der sker noget indeni, når du, bare et øjeblik, stiger af hverdagens stress og jag. Find den direkte vej til det, du ønsker og til at gøre det, du vil.

FORTÆL JOURNALISTIK FRA HJERTET

Lær at fortælle journalistik fra hjertet, så vi sammen kan forandre verden og gøre den forskel, kloden har brug for. Lad os sammen skabe fremtidens journalistik.

FORDI FORTÆLLINGEN TÆLLER