Skriv langt, få det gjort

Trænger du til at få skriveglæden tilbage? Længes du efter at fortælle historier, der engagerer og bliver læst? Drømmer du om at fordybe dig og nørde fortælling i en afsondret skriveoase i Grækenland eller på La Gomera?

Ja tak?

Så rejs med Lone Theils og Tina Andersen til Parga eller La Gomera og slip din indre forfatter fri. Tag researchen med i kufferten og vend hjem med en longform. Få hul på den bog eller kom videre, hvis du er gået i stå. Vend tilbage (til din arbejdsplads) med fornyet skriveglæde og en stribe konkrete metoder, teknikker og modeller, der virker, både til hverdag og når du skriver langt. Lær at få overblik

Det er vigtigere end nogensinde før, at journalister og formidlere kan fortælle levende og bruge greb fra den litterære verden til at fastholde og engagere læseren og fordele spændingen over et længere forløb. For det bliver stadig mere essentielt for danske medier at kunne fange og fastholde abonnenter. Erfaringer og målinger viser igen og igen, at det er den unikke, velresearchede, vedkommende og velfortalte fortælling, der får kunderne til at blive og trækker nye til. 

Dette kursus lærer dig at få overblik over det lange format og formidle, så modtagerne hænger på. Og så kalder det på din indre skrivetrold. Det projekt, du vælger at tage med til Grækenland, skal kunne bære en uges fordybelse. Og du får selvsagt mere ud af den individuelle coaching, når du har researchet grundigt hjemmefra og/eller har direkte adgang til materialet. Det kan også være en personlig fortælling, der banker på.

Andre kursister har arbejdet med journalistiske fortællinger, radiomontage, romaner, noveller og fagbøger. 

Billigere i Grækenland

Hvorfor egentlig i Grækenland? Svaret er enkelt: Det er simpelthen billigere at afholde otte dages skrivekursus i Grækenland inklusive flyrejsen end at opholde sig otte dage på et kursussted i Danmark. Bonussen bør heller ikke underkendes, for det er utrolig værdifuldt at skifte scenen radikalt og være langt væk fra alle hverdagens gøremål i Danmark. Det er en fantastisk chance for at afsondre sig fra resten af verden og bare fordybe dig i dit projekt.

Dagsprogrammet kører stramt med faste rutiner, hver dag et nyt fokus for undervisningen, skriveøvelser, refleksion og sparring med medkursister, skrivetid og daglig individuel coaching.
 

  • Du får:
    Hjælp til at komme ud over skriveblokader og andre forstyrrende   elementer.
  • Konkrete metoder til at skabe overblik og fokusere mening og formål.
  • Kortælletekniske greb og –modeller, der fastholder læseren og skaberammenhæng, fremdrift og logik i din fortælling.
  • Coaching, der hjælper dig til afklaring, klarhed og gode beslutninger i forhold til dit projekt og videre i skriveprocessen.
  • Mulighed for at begå noget originalt.
  • Tid til fordybelse og mulighed for at afsondre dig fra resten af verden og nå virkelig langt.

Forud: 

Forud for kurset bliver du bedt om at læse e-bogen ’Når langt er godt’ af Tina Andersen og Morten Frichs ”Kronvidnet – Hells Angels indefra”. Det er også rart at kende en eller begge Lone Theils,  hovedkarakterer Nora Sand og Signe Brask. Og så du skal researche din fortælling, interviewe til fortælling og tune ind på udfordringer, behov og personlige mål med skrivekurset.

’Skriv langt, få det gjort’ 2022:

Afrejse 9. maj 22 til Parga, Grækenland UDSOLGT
Afrejse 16. maj 22 til Parga, Grækenland UDSOLGT
Afrejse 26. september 22 til Parga, Grækenland
Afrejse 13. november 22 til La Gomera, De Kanariske Øer
Sted: Parga, Grækenland og november 2022 La Gomera, De Kanariske Øer
Tid: 9.-16.5. & 16.-23.5. & 26.9-4.10 & 13.-20.11
Pris: 18.500,-

Tilmelding:

Tilmelding efterår: ’Skriv langt, få det gjort’ er for alle med en fortælling i maven og noget på hjerte. Kurset er udbudt via Mediernes Efteruddannelse, og alle kan tilmelde sig dér via dette link

Tilmelding: Skriv langt, få det gjort i Parga afrejse 26.9

Tilmelding: Skriv langt, få det gjort på La Gomera afrejse 13.11

 

Tilmeldingen åbner mandag den 23. maj. 
Alternativt skriv til mig her, så kontakter jeg dig.

FORDI FORTÆLLINGEN TÆLLER