UDTALELSER

”Stillegang. Jeg har været på flere kurser hos Tina Andersen – som for øvrigt er alt andet end almindelige skrivekurser, du får virkeligt meget med hjem, hvis du vil. Nå, men vi taler om stillegang. Det absolutte højdepunkt på alle de kurser, jeg har været på hos Tina Andersen, har hver gang været stillegang. Ud i det fri, langs stranden, stier, hegn og sommerhuse, man lige kunne kigge nysgerrigt ind i. Utroligt dejligt bare at gå uden formål. Stillegang er brændstof til kreativiteten. Ordene flyder bare ud af fingrene efter stillegang. Til dagligt tager jeg lige en stillegang på to til fem minutter rundt på de affolkende gange i kontorbygningen, inden jeg skal skrive. Efter bare en kort stillegang skriver jeg mere frit. I frokostpausen dropper jeg i ny og næ kantinen for i stedet at nyde stillegang til fuglesang, klukkende vand og vindens stemme. Det er ren energi. Tænk, hvis det var et kursus kun med stillegang.”

Bo Aagaard Simonsen, Region Sjælland

”Genialt koncept! Langt væk hjemmefra og med fuldt fokus på skriveprojektet. Om det så er en novelle, en journalistisk longread eller en fagbog. Der er masser af uforstyrret tid til at skrive.

Daglig individuel coaching med Lone og Tina, hvor der gives kærlige og krævende skub i den rigtige retning. Løbende sparring med gode kollegaer, der bokser med nogle af de samme udfordringer, samt fælles undervisning med inspiration og konkrete øvelser. Kurset er en gylden chance for at realisere dine skrivedrømme og komme et konkret resultat en hel del nærmere.”  

Eva Schulsinger, Redaktør, TV Avisen.
Deltager på ’Skriv langt, få det gjort!’ – twice

”’Skriv langt, få det gjort’ er den bedste efteruddannelse, jeg nogensinde har været på, og jeg vil helt klart anbefale kurset til alle journalister. Det er en unik mulighed for at fordybe sig i et enkelt emne, som efterhånden kan føles som en sjældenhed i mediebranchen anno 2023. Tina er utrolig empatisk, lyttende og en god sparringpartner, som det er let at være ærlig over for om sine svagheder og tanker, og derfor kan hun hurtigere hjælpe en på rette vej i skriveprocessen. Tina møder dig lige der, hvor du er og tilpasser sin coaching til dig. Tinas gode humør og passion for den gode fortælling smitter, og hendes undervisning er alt andet end et kedeligt klasselokale. Tina er inspirerende, imødekommende og fuld af gode idéer.”

Kate Pommer, JFM

Det er en oase af gode værktøjer, tid og plads til at trække vejret og finde ud af, hvor man egentlig gerne vil hen i sit arbejdsliv. Tina er et friskt, nytænkende pust i medieverdenen, der tør gå hele vejen. Det er befriende og interessant, og jeg har fundet både ny motivation og retning.”

Journalist Lise Rasmussen

“Jeg fik min skriveglæde tilbage på det skrivekursus. Både på grund af de vildt inspirerende oplæg, skriveøvelserne og omgivelserne kombineret med det at være afsondret er sted og kunne glemme alt andet. Det gav mig den energi, jeg længe havde manglet. Og så fandt jeg ud af, at jeg kan skrive. Kreativt.”

Kirsten Marie Juel Jensen, selvstændig journalist
Deltager på ’Kreativ Skriveworkshop’

”Jeg har haft vores lille redaktion på et køkkenkursus hos Tina Andersen. Og vi var mere end tilfredse med det. Dels er Tinaen struktureret underviser, der har styr på sit stof og forstår at formidle det. Dels gav køkkenkurset hjemme hos hende en dejlig afslappet stemning, og gjorde kurset enormt hyggeligt og effektivt. Jeg giver mine bedste anbefalinger.” 

Malene Petersen, redaktør DR 

”Jeg kan varmt anbefale Tinas køkkenkursus. Hos Tina finder man sig selv i selskab med en underviser med et skarpt blik for både det lille ord og helheden. Dertil er hun et varmt og  rart menneske, der brænder for det skrevne ord, journalistikken og kreativiteten. Jeg har fået nye input til at blive skarpere på min egen fortælling… Kurset har sat gang i nye ideer og er en mulighed for at træde et skridt tilbage og genfinde glæden ved at skrive og berette. Vi mødtes i Tinas køkken, og dagen omfattede også en god gåtur – en skøn personlig og givtig kursusform fremfor undervisningslokale!”

Lise Nørgaard, JydskeVestkysten

FORDI FORTÆLLINGEN TÆLLER