HANDELSBETINGELSER

Alle forløb, kurser, workshops, retreats og walkabouts betales forud. Du modtager en faktura på beløbet med 8 dages betalingsfrist. Du skal være over 18 år for at kunne bestille et forløb/kursus hos AndersensBureau/Andersens.dk.

Bindende tilmelding

Din tilmelding er bindende, når du har købt kurset/modtaget besked om, at du er optaget på kurset. Selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end 16 uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på 1.000 kroner. Ved afbud senere end 16 uger før kursusstart opkræver jeg – uanset grunden – den fulde pris. Dog kan en kollega altid få lov til overtage din plads, og jeg er fleksibel, hvis det er muligt afsætte pladsen til anden side.

Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads betaler – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende. Forsinket eller udebleven betaling er ikke en gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.

Rettigheder
AndersensBureau og Tina Andersen har alle rettigheder til modeller, tekst, billeder, forløb, kurser, workshops, reteats og walkabouts, materiale trykt og digitalt. Brugsretten til alt materiale fra AndersensBureau og Tina Andersen er personlig og må ikke overdrages til andre eller benyttes i anden undervisningssammenhæng. Du skal behandle materialet fortroligt og må ikke udlevere eller give det videre til tredjemand.

Alle produkter og materiale må ikke bruges til andre formål end det, de er købt til. Alle produkter og materiale må ikke bruges kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Tina Andersens virksomhed AndersensBureau. Mit navn, logo firmanavnet AndersensBureau og andersens.dk må ikke bruges i reklame- eller referencemæssig sammenhæng uden skriftlig tilladelse.

Ansvar
Ved at handle med mig, Tina Andersen, accepterer og forstår du, at du alene er ansvarlig for dine handlinger, fremskridt og resultater, som er afhængige af, men ikke begrænset til, personlige faktorer som personlige evner, økonomiske muligheder, viden, livssituation, engagement og mod.
Undervisning, coaching og sparring samt dine handlinger, på baggrund af Tina Andersens hjælp og  produkter, er på dit eget ansvar.
Ethvert erstatningsansvar som jeg, Tina Andersen/AndersensBureau måtte pådrage mig i henhold til mine ydelser, produkter, kurser, coaching, workshops, retreats, walkabouts og uddannelser er begrænset til direkte skade og tab. Jeg, Tina Andersen/AndersensBureau, kan under ingen
omstændigheder drages til ansvar for indirekte skade eller tab.

Ansvarsfraskrivelsen for indirekte skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar og uanset om jeg, Tina Andersen, har handlet simpelt uagtsomt. Mit, Tina Andersens/AndersensBureaus, erstatningsansvar for direkte skade og tab er begrænset til 25 procent af prisen på den ydelse eller det produkt, som erstatningsansvaret vedrører.

Ændring af købsbetingelser
Jeg, Tina Andersen, har på et hvilket som helst tidspunkt ret til at ændre gældende købsbetingelser uden varsel.

Værneting og lovvalg
Uoverensstemmelser mellem Tina Andersen og køber afgøres efter dansk ret ved Retten i Aarhus som første instans.