Find DIN unikke hylde som formidler
og skab et meningsfuldt arbejdsliv,
hvor du aldrig brænder ud.
Kender du den der følelse af ikke at være stolt af det, du afleverer til deadline, fordi du skal levere kvantitet fremfor kvalitet?
Eller endnu værre har du mistet skriveglæden?
Måske har du forsømt at stimulere din kreativitet og pleje din passion, fordi arbejdspresset er konstant og drænende?
Har du tit tænkt, at du ville elske kun at lave et meningsfuldt arbejde? At du inderligt gerne ville ha’ mere tid og frihed til at lave det, du brænder mest for? Så længes du sandsynligvis også efter roen og det mentale overskud, der følger med at vække passionen og være tro mod sig selv.
Hvis svaret på ét eller flere af disse spørgsmål er ja, er du er ikke alene.
Jeg har undervist og coachet mere end tusind journalister og andre formidlere. Og jeg oplever, at alt for mange af de passionerede formidlere, der deltager på mine skriveretreats, workshops og køkkenkurser, har mistet fortælleglæden i deres arbejdsliv.
Alt for mange har mistet gejsten og kreativiteten. Enten fordi de sprinter afsted i hverdagens formidlingsræs eller fordi de, som frie fugle, jager opgaver uden at blive heldige med vilje. Mange genfinder deres fortællerglæde og passion i projekter, som de laver ved siden af det daglige arbejde.
Sådan behøver det ikke være.
Hvem er jeg?
Hej, jeg hedder Tina Andersen, og jeg hjælper dig med at finde din unikke hylde som formidler og skabe et arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud.
Jeg kobler min ekspertise i fortællingens kraft og kreative arbejdsprocesser med min intuitive evne til at hjælpe dig med at skrue op for nærværet i nuet, din kreativitet og din intuition. Og jeg bruger af mine erfaringer fra +20 år som passioneret underviser & skrivecoach og +20 år som frihedselskende soloselvstændig. Sidstnævnte indebærer transformationen fra freelancebiks til Andersens.dk – fordi fortællingen tæller.
Selv har jeg altid gjort det, jeg ville og levet af det, jeg elsker. I dag har jeg fintunet min egen unikke hylde som formidler, og jeg ved, hvordan jeg skal leve, så jeg aldrig brænder ud eller bliver syg med stress (igen). Men helt fra begyndelsen som nyuddannet og freelancer har jeg prioriteret og skabt et, for mig, meningsfuldt (arbejds)liv med højt til himlen, masser af (selv)udvikling og max frihed. Uden at være bevidst om det har jeg fra barnsben fulgt min intuition og tydeligt mærket, hvad der var rigtigt for mig. Jeg har altid set muligheder, og jeg kan hjælpe dig med at få øje på dine.
Som voksen griber jeg bevidst mulighederne, når de byder sig, og jeg går også selv målrettet efter dem. Jeg ved, at jeg er heldig med vilje. Og jeg ved, at mit liv er en perlerække af meningsfulde tilfældigheder, der får alting til at gå op i en højere enhed, fordi jeg stoler på min intuition og tør gå med flowet og være tro mod mig selv. Selvfølgelig har mine valg haft sin pris og betydet andre fravalg. I sidste ende vil det også være et spørgsmål om, hvad der er vigtigst for dig? Og hvad dét er værd for dig? Hvad vil det være værd fordi dig at finde din unikke hylde som formidler og skabe et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud?
Du kan gøre (mere af) det, du vil. Også selv om det ikke er dig, der træffer de store beslutninger og lægger linjen på jobbet. Måske har du svært ved at få øje på mulighederne, for hvor nemt er det lige at skrue på arbejdsvilkår og rygradsrutiner. Men du kan godt. Du har allerede det, der skal til, selv om det måske ikke føles sådan lige nu.
Du kan prioritere at stoppe op et øjeblik og mærke, hvor du er på balancebarometeret. Du kan forære dig selv et åndehul til at mærke efter, hvad der giver dig energi og fortælleglæde. Hvordan ser dit drømmearbejdsliv ud, hvis du kan vælge helt frit?
Tænker du lige nu, at det da er helt urealistisk og uoverkommeligt at bruge tid på dig selv på den måde, er der måske ekstra grund til en pause.
Spørgsmålet er:
HAR DU EGENTLIG TID TIL AT LADE VÆRE?
På forløbet finder vi sammen ind til din unikke hylde som formidler, og du lærer at leve på en måde, så du aldrig brænder ud.
Du får hjælp til at skrue op for din kreativitet og skriveglæde og lærer at fortælle meningsfuld journalistik. Så er du klar til skabe din kernefortælling og fundamentet for at leve det liv, du drømmer om.
Du får altså lavet en kærlig køreplan, der skruer op for passionen og trin for trin bringer dig nærmere dit bæredygtige (arbejds)liv.
Jeg guider dig igennem det unikke onlineforløb trin for trin.
- Du får 1:1 coaching og feedback på udvalgte opgaver.
- Forløbet inkluderer et fysisk to-dages retreat undervejs.
- Undervisningsmaterialet ligger i et lukket online-univers, så du kan tappe ind, når det passer dig og fordøje, træne og reflektere i dit eget tempo. Du kan vælge at se bestemte dele af undervisningen flere gange eller gå tilbage til en øvelse, hvis du har lyst. For vi har brug for gentagelser, når vi lærer, aflærer og ønsker at ændre rutiner. Du skruer selv op og ned for, hvor dybt du går, og hvor meget tid du investerer i dig selv.
- Natur, bevægelse og nærvær i nuet er tænkt ind som en naturlig del af måden, forløbet er bygget op på, selv om det foregår online.
- Gruppecoaching hver tredje uge.
- Forløbet strækker sig over max 90 dage.
Det her er både for dig, der brænder for gøre en forskel og lave journalistik, der gør os klogere på livet og verden, men måske har svært ved at udleve det i en presset hverdag, der godt kan gøre dig lidt stakåndet. Og for dig, der føler dig presset til at tage opgaver på må og få frem for at arbejde fokuseret på at blive heldig med vilje.
‘Find din unikke hylde som formidler er sandsynligvis det ENESTE kursusforløb i verden, der…
- guider dig til at finde ind til din unikke hylde som formidler. Også selv om du ikke umiddelbart har et bud på, hvad pokker det kunne være, eller hvordan du kan snige det ind i dit arbejdsliv.
- lærer dig at være i nuet, så du aldrig brænder ud. Det er både nøglen til at holde i længden og til at få nærkontakt med din kreativitet.
- hjælper dig med at finde modet til at træffe de rigtige beslutninger. Så du kan skabe det (arbejds)liv, der er rigtigt for dig – uanset om der er tale om småjusteringer eller radikale ændringer.
- giver dig fortælleglæden tilbage. Også hvis den er helt forsvundet, og det er svært at forestille sig at få plads til den i hverdagen.
- ved at bruge fortællingens kraft til at finde ind til dit kald og din kerne samtidig giver dig en uundværlig model til at formidle fortællinger, der virker.
- resulterer i en kærlig køreplan, der giver dig et roligt overblik og overkommeligt trin for trin hjælper dig med at handle og blive på sporet, så du når i mål med dit nye (arbejds)liv.
Er du klar til at finde din unikke hylde som formidler og skabe et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud? Er du parat til at gøre op med drænende arbejdsrutiner og i stedet skrue op for passionen?
HVORDAN VED DU OM DET ER NOGET FOR DIG?
- Du elsker din arbejdsplads, men du bliver nødt til at opfinde nye rutiner, hvis du skal kunne holde til det i længden. For du vil ikke miste dig selv.
- Du har lyst til at puste til passionen og lave mere af det du virkelig brænder for.
- Du har tendens til at bruge mere af dig selv, end du kan nå at lade op. Måske har du været syg med stress, og du vil ikke derhen igen.
- Du vil gerne lave mere journalistik eller formidling, som du er stolt af, og du vil for alt i verden ikke kede dig eller gå i stå.
- Du kan godt få øje på formålet med at skabe et anderledes arbejdsliv med max frihed, men du kan ikke lige regne ud, hvordan drømmen kan blive til virkelighed og kunne bære økonomisk.
- Nogle gange føles hverdagen på mediefabrikken som et hamsterhjul, hvor du skal løbe stadigt hurtigere for at følge med på bekostning af kvaliteten og fortælleglæden.
- Du kan godt føle dig begrænset i muligheder.
NÅR DU ER FÆRDIG MED ’FIND DIN UNIKKE HYLDE SOM FORMIDLER OG SKAB ET MENINGSFULDT ARBEJDSLIV, HVOR DU ALDRIG BRÆNDER UD’...
- har du fundet din unikke hylde som formidler.
- ved du, hvordan du lever, så du aldrig brænder ud.
- har du kontakt med din kreativitet – og du ved, hvordan du (gen)skaber forbindelsen og fortælleglæden.
- er du blevet skarp på, hvilken retning du ønsker, at dit arbejdsliv skal tage. Og du har en overskuelig og personlig trin for trin-handlingsplan over, hvordan du lykkes, og hvad der skal til for at komme i mål.
DIT ONLINEFORLØB ER BYGGET OP I FEM MODULER & ET FYSISK RETREAT OG FOREGÅR SÅDAN HER:
MODUL 1
Find sporet
Vi skal ha’ dig på sporet og erfaring viser, at det er meningsfuldt og motiverende at tale om mindset og begrænsende overbevisninger, så det gør vi. Du vil også blive bedt om at forholde dig til din økonomi, fordi den nemt kan blive en sejlivet stopklods.
Er du opsat på at opretholde din nuværende indtægt? Ønsker du at skrue op for indtjeningen? Hvad vil du kunne nøjes med at tjene? Hvis alt er muligt og du ikke behøver at bekymre dig om økonomi overhovedet, hvordan ser dit (arbejds)liv så ud?
MODUL 2
Skab (nær)kontakt til din kreativitet og (gen)find fortælleglæden
Velkommen til en buffet af uundværlige måder at komme i kontakt med din kreativitet på. Det er her, du skriver dig fri af tidligere skolers skeletter og andet skrammel. Det er her, du sætter dig fri og skriver frit. Her leger og eksperimenterer du og øver dig på også at skrive fra hjertet. Det er her, du lukker op for skaberkraften.
Fortælleglæden kan næppe lade være med at banke på, og du fortsætter formentlig med at skrive morgensider forever.
Vi tuner ind på, hvad intuition egentlig er for en størrelse og på, hvordan du arbejder bevidst med den og skaber flow.
MODUL 3
Find din unikke hylde som formidler
Du leder efter mønstre og lærer af fortiden. Du åbner til drømmeland renskuret for begrænsninger, hvor alt er muligt. Du tager på helterejse. Ad flere indfaldsveje finder du ud af, hvad du inderst inde vil – og ikke hvad du tror, du skal, fordi samfundsnormen eller arbejdskulturen dikterer det.
Du er selvfølgelig ikke overladt til dig selv. Jeg hjælper dig med at få øje på det, du måtte ha’ svært ved at spotte. Sammen finder vi – blandt andet ved hjælp af modeller, du kan bruge igen og igen – ind til din unikke hylde som formidler. Du får 1:1 coaching og feedback undervejs i processen.
MODUL 4
Skru op for kreativiteten og lev på en måde, så du aldrig brænder ud
Her arbejder du med gode leveregler og mentale strategier, der kan forandre dit liv for altid. Du skruer op for din indre kreativitet og lander den måde at leve på, der er rigtig for dig.
Modul 4 er også træning i at gå med flowet og træning i at ha’ god jordforbindelse og være tilstede i nuet. For den direkte vej til aldrig at brænde ud er, at du har forbindelse til dit indre og ved, hvordan du genskaber kontakten, hvis du er på vej til at blive væk fra dig selv og forsvinde op i hovedet ude af stand til at mærke faresignalerne eller høre, at din krop råber til dig.
Andre vigtige parametre: at det, du laver, er meningsfuldt for dig. At du lever nogenlunde i overensstemmelse med dine værdier. At du skaber balance i hele livet og undgår at drive rovdrift på dig selv.
Hvad er der på spil hos dig? Og hvor vil du gerne hen?
MODUL 5
Lav en kærlig køreplan & bliv på sporet
Du inddrager dine erfaringer og læring fra de foregående trin og udforsker dine muligheder. Du har fundet din unikke hylde som formidler og ved, hvordan du (komm)er tilstede i nuet og bevidst skruer op for din kreativitet. Nu skal du lægge din personlige, konkrete, lavpraktiske plan for, hvordan du skaber et, for dig, meningsfuldt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud.
Måske skal du ”bare” lave nogle småjusteringer, der kan gøre en kæmpe forskel – fx at skabe nødvendige forandringer på din arbejdsplads. Måske skal der radikale ændringer til bringe dig i mål. Måske skal du ud på det vildeste eventyr. Uanset har du brug for en overskuelig plan brudt ned i små, overkommelige bidder, der får dig til at handle.
RETREAT
Undervejs i forløbet mødes vi fysisk på et to-dages mini-retreat. Et åndehul, hvor vi går i dybden med din proces, uanset hvor du er i forløbet. Du træner de vigtigste kompetencer i forhold til at finde din unikke hylde som formidler og skabe et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud. Og du får natur og nærvær i særklasse.
Når du går i gang med forløbet, får du at vide, hvornår næste mini-retreat finder sted. Jeg garanterer for natur, bevægelse og god forplejning og lover, at vores fysiske møde finder sted i en stressfri oase fjernt fra kursuslokale og konferencehotel.
Det her kursus er ikke som de andre onlineforløb, du måske har købt, men aldrig har fået gennemført.
Fordi du ikke er overladt til dig selv. Fordi du bliver guidet igennem forløbet og fuldfører inden for 90 dage. Fordi vi mødes fysisk på mini-retreat. Og fordi du bliver så skide begejstret, at du slet ikke kan lade være. Der er ingen vej tilbage. Du er på vej ud af dit spor.
Hvad vil det egentlig være værd for dig at finde din unikke hylde som formidler og skabe et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder?